Cafe Paradis

7973
cafe paradis

Cafe Paradis, eller Den Sidste som den også bliver kaldt, har i mange år været det sted man gik hen når alle de andre steder var lukket.

Der stod som regel en eller to personer på dansegulvet helt i deres egen verden og dansede med sig selv, mens technoen bragede ud af højttaleren. Når man befandt sig på den sidste, vidste man at det ville komme til at gøre ondt næste dag.

Den nye Cafe Paradis

I sommeren 2011 fik Cafe Paradis nye ejere og for at gøre det klart for det gamle klientel at der var kommet nye boller på suppen, havde de nye ejere hængt nogle regler op ude på toilette om at man altså ikke tog stoffer på Cafe Paradis mere, at man skulle snakke ordentlig til andre og at man skulle komme ordentlig påklædt.

Nu er Cafe Paradis lavet om til en hyggelig rustik bar med gamle møbler og hyggelig stemning, der hvis man ikke lige kender til den, er gemt godt væk fra omverdenen. Technoen er skiftet ud med Jazz.
Baren ligger ovenpå biografen Øst For Paradis. Og når man står udenfor første gang, kan man godt lidt være i tvivl om hvad det er for et sted og om der i det hele taget ligger en bar der. Men du kan roligt gå op ad alle trapperne, hvor du på øverste etage finder baren.

I baren kan du nyde Champagne, øl og cocktails. Sidst jeg var på den sidste, var der også stillet snacks og slikkepinde på baren. Så baren gør alt for at gøre sig selv til Aarhus hyggeligste.
Det nye Cafe Paradis er ment som et tilbud til folk sidst i tyverne, først i trediverne der hellere vil hygge sig end at drikke sig ned på en overfyldt bar.

Cafe Paradis er et godt sted at gå hen, når alle de andre barer i Aarhus begynder at blive overfyldte. Selvom der er ikke mangler mennesker på Den Sidste, er der som regel altid god plads.

Fredag og lørdag skal du være 23 for at komme ind. Der står vagter ved døren.

Åbningstider

Onsdag 20 – 23
Torsdag 20 – 02
Fredag – Lørdag 20 – 03

Hjemmeside – Facebook

 

Lignende artikler