Det sker i Aarhus – Gratis is, Tako Lako & Åbning Af Ny Bar

760
Ny bar, gratis is og second hand bazar

Denne weekend åbner der en ny bar i Aarhus, bandet Tako Lako spiller og du kan komme til Second Hand Bazar i studenterhuset. Også selvom du er mand.

Ingen Dikkedar Bar Åbner

Fredag åbner Ingen Dikkedar Bar ved Åboulevarden i Aarhus. Barens ejere har haft stor succes med at drive en lignende bar i Odense.
Det særlige ved baren, er at man kan få sit eget krus. Dog er det noget man skal gøre sig fortjent til. Det er nemlig sådan at man skal kunne drikke 10 fadøl ved åbningen for at gøre sig fortjent til sit eget glas. Men ved at drikke de 10 fadøl, er du ikke sikret dit glas for evigt. Du skal nemlig “ansøge”  om at beholde glasset ved at drikke 10 fadøl en gang hvert år.
Med dette koncept, skulle der være lagt op til en kanon åbning af Dikkedar Bar. Kom forbi og se om du kan score dig et stam glas i baren.

Hjemmeside – Facebook

Second Hand Bazar i Studenterhuset

På lørdag fejrer Studenterhuset 10 års jubilæum. I den anledning holdes der second hand bazar med hele 35 stande. Ud af de 35 stande vil der også være 5 hvor mændende kan finde noget. Arrangementet starter kl. 12 og løber til kl. 15. Hvis du har en masse tøj derhjemme du ikke bruger, kan du booke din egen stand her

Gratis is hos Paradis Is

Lørdag fejrer Paradis is forårets komme traditionen tro med gratis is. Så kom forbi M.P Bruuns gade, eller Nørregade mellem 12 & 16 og få en gratis is.
Ordet gratis lokker som regel en del mennesker til, så sørg for at komme i god tid.

Tako Lako På Headquarters

Lørdag åbner Headquarters dørene for en aften i selskab med bandet Tako Lako. Det københavnske band har haft stor succes med deres balkan inspirerede musik både i skandinavien og England. Se mere om bandet på takolako.dk
Koncerten starter kl. 21 og koster 50 kr.

Hjemmeside – hqhq.dk

Lørdags Buffet på Peter Gift

Hver lørdag holder Peter Gift en god old school buffet hvor du kan få alt fra sildemadder, tarteletter, frikadeller osv. Det er helt sikkert muligt at købe en snaps ved siden af og skylle den ned med. Buffeten koster 128 kr og er mellem 12 & 15.

Hjemmeside – Petergift.dk

Årets første AGF Kamp

Selvom det først løber af stabelen mandag og det foregår i Esbjerg, er det da værd at nævne at årets første superliga kamp med byens hold afholdes mandag.
Hvis du ikke gider tage helt over til Esbjerg for at se kampen, kan du se kampen på en af Aarhus mange barer. F.eks på baren Søren Bruun der bla. er ejet af Stig Tøfting. Kampen starter kl. 19.