Hjorten

6267
Hjorten

Hjorten er bodegaen over alle bodegaer i Aarhus. Og den er nærmest en institution i Aarhus.

Her er hygge, bajere, fulde folk, Meyer og go stemning. På Hjorten kommer både unge mennesker der varmer op til en tur i byen og så de lokale faste stamgæster, der i nogle tilfælde har lidt mere blå næser end os andre. Men de gør dem bestemt ikke mindre hyggelige eller gæstfri.

Da jeg besøgte bodegaen, lignede bartenderen en blanding af en indianer og cowboy. Langt hår og en vest med frynser.
Hjorten er kikset stil på den gode måde med gammeldags billeder af hjorte på væggen. Her har du god mulighed for at møde mennesker der er markant anderledes end en selv og det kan jo være meget sjovt med et afbræk fra de sædvanlige mennesker der hvor man er vant til at komme. Og der må naturligvis ryges på Hjorten.

Drop ind på Hjorten til et par håndbajere og en hyggelig snak før en bytur. Bodegaen kan godt se lidt skummel ud udefra, men der er kun hygge indenfor.

Åbningstider

Pas? Hjorten har vist åbnet det meste af tiden.

Tlf – 86 12 21 10

 

Lignende artikler

Frederiks bar aarhus

4826
Bodega Pusterummet

2943