Peder Wessel

4457
peder wessel

Peder Wessel er Trøjborgs eneste værtshus. Nå ja, der ligger godt nok Trøjborg Kroen overfor, men den ser simpelthen så ussel ud, at jeg aldrig har været derinde.

Peder Wessel er et klassisk værtshus hvor du kan få kolde fadøl for 25 kr hver dag mellem 11 & 18. Derudover kan du få et Aarhus sæt(fadøl og Arnbitter) for 30 kr hver dag.
Dette er stedet hvor Trøjborggenserne nyder en øl på hverdage og varmer op til at gå i byen i weekenderne.
På Peder Wessel ser det ud som om der kommer en del håndværkere efter arbejde. Derudover kigger der en del af bydelens mange studerende forbi.
Værtshuset består af en bar i det yderste lokale der går hele vejen rundt, så man kan sidde ved baren, samt et lokale ude bagved.

På Peder Wessel er der spille maskiner, samt dart og bordfodbold. Der må ryges i baren, men der er højt til loftet, så der virker ikke særlig røget derinde.
Alt i alt er det et hyggeligt værtshus der er perfekt til en øl på en hverdags aften eller som opvarmning inden man tager i byen.

Bonusinfo -Peder Wessel er med i filmen “Alle For En” Se klip:

Åbningstider

Mandag – Onsdag 11 -01
Torsdag 11-02
Fredag – Lørdag 11-02
Lukket Søndag

Hjemmeside – pederwessel.dk

Tlf – 86 16 75 16

 

Lignende artikler

Agners Bodega

3580
café ziggy trøjborg

2620