Shen Mao

8930
shen mao

Shen Mao er så street at man godt kan føle sig lidt gammel eller som en bonderøv hvis man er over 25 eller bare ikke lige har husket at tage sit hipster outfit på.

Men selvom man ikke ligner resten af klientellet, kan man sagtens gå ind og få en drink eller en omgang bordtennis.

Rundt om bordet

Shen Mao er en ret ny bar og er da også den eneste bar i Aarhus, der er klar med spillet der skal erstatte bordfodbold. Nemlig bordtennis. Ejerne af baren er blevet inspiret af fænomenet der er stort i New York, LA og Berlin.
Baren er et stort rum hvor der bagerst står et ping pong bord. Her bliver der spillet rundt om bordet ligesom mange af os gjorde i folkeskolen. Udenfor står der også et kæmpe bordtennis bord. Du kan leje bat oppe i baren.

Udover bordtennis er der normalt en DJ. Baren har en smule siddepladser, men da det hele handler om bordtennis står de fleste op. Der kan købes øl og drinks til billige priser.

Hvis du ikke kan lide at danse, men alligevel ønsker lidt bevægelse, er Shen Mao perfekt. Shen Mao ligger under Clemens Bro lige ved siden af Sway.

Åbningstider
Onsdag – Lørdag 20-?

Hjemmeside – www.shenmao.dk

Tlf – 86 17 11 22

 

Lignende artikler