Warning: Error while sending QUERY packet. PID=32611 in /home/www/bariaarhus.dk/wp-includes/wp-db.php on line 1924
Kvalitets Rom - Bar i Aarhus

Kvalitets Rom

3426
Lava Café

Der hvor Café Svej lå før, er der kommet en Café/restaurant der hedder Lava.
Lava er det nyeste inn sted ved åen i Aarhus. Stedet holdes ligesom i Svejs dage i fransk indretning. Maden er dog blevet lidt finere end da Svej lå på stedet. Du kan få en 3 retters menu for 398 kr, men også lidt mere danske retter som stjerneskud og stegt flæsk. Derudover har Lava også en lækker gourmet burger til 138 kr.
Øl på caféen koster 38 kr for en lille og 48 kr for en stor. Caféen har også en masse gode rom og cognac. Og som hos Svej kan du også få en del akvavit.
Lava går meget op i service og lægger vægt på at man som gæst får en god oplevelse. Hos Lava kan du også få en god brunch. Som hos de fleste steder nede ved åen, kan du også sidde udenfor.

Det er muligt at leje Lava til arrangementer.

Åbningstider

Mandag – onsdag 10 – 22
Torsdag – lørdag 10 – 03
Søndag 10 – 16

Hjemmeside – Lavaaarhus.dk

Tlf – 86 12 30 3130 3186 12 30 3186 12 30 3186

 

8215
Fermentoren

Stedet hvor Cozy’s før lå er overtaget af øl baren Fermentoren. Folkene bag Fermentoren driver en bar med samme navn i København med stor succe. Søren Wagner der er brygger og ejer står bag ølmærket Croocked Moon. Han har før arbejdet hos Nørrebro bryghus. Jay Pollard er australier og står primært bag baren. Om han vil være at finde i baren i Aarhus er uvist.

Navnet bag baren refererer til den ædle  proces, der forvandler malt, vand og gær til øl. Idéen er at lave det drengeværelse du aldrig gik med masser af rigtig gode øl. Her er der ikke plads til hverken Tuborg, Heineken eller Carlsberg. Kun kvalitets øl der smager af noget.
Baren går også meget op i kvalitets spiritus. Derfor serverer de også gin, whisky og rom i god kvalitet.

Fermentoren har ofte tap takeover. Dvs at der ofte rykker nye spændende øl ind i en periode. Du har også mulighed for at få en smags prøve af øllen før du køber den. Hvilket er en udemærket idé da Fermentoren har mange specielle øl. Så det er nok ikke alle der falder i ens smag.

Hjemmeside – Facebook.com

Tlf – 61 51 82 68

 

4185
Highlanders Bar

Highlanders Bar, er et nyt sted der er åbnet i Aarhus. Stedet ligger i Mindebrogade der hvor Bierfass lå før.
Baren går ikke ned på hverken whisky, rom, bourbon eller øl.
Highlanders Bar har 110 forskellige kvalitets whisky, 30 rom, 20 bourbon og omkring 40 forskellige øl. Så du går ikke tørstig derfra. Baren specialiserer sig primært i whisky og øl fra Skotland.
Baren er partner for Scotch Malt Whisky Society og bartenderne ved derfor en masse om whisky smagning.
Highlanders afholder whiskysmagning hver tirsdag og de har også mulighed for at arrangere whisky smagning hvis i er en gruppe der ønsker det. Når der afholdes whiskysmagning, skal man reservere en plads. Det gør man via Facebook eller henter en billet i baren. Whisky smagning koster 350 kr og man får en sandwich med i købet. Det er som regel 6 forskellige gode whisky der bliver smagt på.
Udover en at have en masse whisky, øl og rom serverer baren også mad som Fish’n Chips og Barbeque Ribs.

Hvis du er til kvalitets whiskey, rom og anderledes øl, er Highlanders Bar et godt sted at besøge.

Åbningstider

Onsdag  16 – 00
Torsdag – lørdag 16 – 02

Hjemmeside – Facebook.com

Tlf – 86 13 14 79

 

4234
Cafe Svej

Café Svej er lukket og åbnet som Lava

Café Svej er et af stederne nede ved åen der skiller sig en del ud. Med sin franske old school indretning, kan man med lidt god fantasi godt forestille sig at man sidder i Paris.
Selvom caféen er indrettet i fransk stil, kan man få fantastisk klassisk dansk mad som bøfsandwich og håndmadder. Derudover laver Café Svej også en solid brunch som man bliver mæt af i modsætning til nogle af de andre tøse brunch man kan få andre steder.
Når køkkenet lukker, fortsætter caféen som bar. Stedet er egentlig ikke for det ældre publikum, men det virker som om Café Svej har det med at tiltrække den ældre del af dem der går i byen. Det kan skyldes en kombination af maden, indretningen og det faktum at caféen har et stort udvalg af snaps. Udover snaps, har Svej også en del champagne at vælge imellem samt 23 års gammel rom.
Hvor andre har rygekabiner, har Café Svej sin helt egen rygesalon hvor man kan sidde under hele besøget hvis man ønsker det. Rygesalonen har månedens rom/cigar sæt til 100 kr, du kan sidde og nyde i salonen.
Det er også muligt at sidde udenfor. Caféen ligger dog i den lidt mere stille side af åen, men i weekenderne er der stadig masser at kigge på.

Café Svej er for dig der kan lide god atmosfære og de gode sager i livet.

Åbningstider

Mandag – torsdag 10 – ?
Fredag – lørdag 10 – 5
Søndag 10 – ?

 

Tlf – 86 12 30 31

 

7492
Pinds Cafe Aarhus

Udefra ligner Pinds Cafe en kedelig bodega. Derfor er det desværre også først for nylig jeg har fundet ud af stedet. Men Pinds Cafe er alt andet end en kedelig bodega.

Pinds Cafe er nok mere en bar end en cafe. Med bløde sofaer i hjørnet og hyggelige små cafe borde, oser stedet af stemning. Da baren er gammel, er væggene dækket af  billeder fra Aarhus i gamle dage.

Musikken i højttalerne er ofte gammel rock som Jimmy Hendrix. Baren besøges af alt fra kunstner typer, studerende, ældre og yngre mennesker. Generelt meget hyggelige typer.
På Pinds Cafe kan du købe kvalitets spiritus som 23 årig rom til 65 kr. Derudover fåes øl og andet til rimelige priser.

Cafe Pinds Historie

Cafeen kan spores helt tilbage til 1848 hvor konditor Weinschenck åbnede den første cafe. Men cafeen blev først legendarisk da den skrappe dame Elna Pind overtog cafeen i 1936.
Elna var kendt for at afvise enlige kvinder i døren. Derudover afviste hun tilfældigt andre mennesker for alle mulige grunde som upassende påklædning, at glemme og hilse på Fru Pind, støjende adfærd osv.
På trods af den skrappe dame, var cafeen meget populær blandt det “bedre” borgerskab i byen.

Elnas billede hænger i baren, men stemningen er blevet noget mere laid back siden dengang.

Der må ryges i baren som ikke er særlig stor, men det er meget normalt at man bare står op og hænger ud rundt omkring.
Pinds Cafe er perfekt både til at varme op til en bytur, men det kan også være hyggeligt at komme på senere på aften.
Der afholdes ofte musik arrengementer som reggae aften, Dj Night og Funk aftener. Se mere på Pinds Facebook Side

Åbningstider

Mandag – onsdag 11 – 01
Torsdag 11 – 02
Fredag – Lørdag 11 – 02

Hjemmeside – Facebook.com

Tlf – 86 12 20 60