Vinstuen

4407
passage vinstuen

Vinstuen har før været en halv skummel bar hvor stofferne flød og gale white pride typer huserede. Heldigvis har baren fået nye ejere og der er kommet dørmænd i døren, så nu er der meget mere kontrol med hvem der bliver lukket ind og stort set ikke mere ballade. Der er desuden indført et forbud mod at komme på baren iført fodbold trøje for at undgå ballade.

Vinstuen er en af de ældste barer i Aarhus og åbnede første gang i 1916. Da baren åbnede var det mest det “bedre” borgerskab der besøgte baren. Dette har ændret sig gevaldigt siden for i dag er baren besøgt af en masse forskellige gæster. Primært unge, men der kommer også en del ældre gæster.

Vinstuen består af 3 lokaler. Et lokale med bar, lokalet ved siden af og en hyggelig udestue der nærmest minder om noget du kan opleve til afterski. I udestuen er der også en bar hvor du kan købe øl og diverse. Der står også et bordfodbold bord og der må ryges. Da vi var forbi, blev der vist VM på storskærm.

Baren har quiz hver onsdag og bordfodbold turnering hver torsdag.

Passage Vinstuen er hyggelig stemning, billige øl og shots. Baren ligger ikke langt fra åen, men er til gengæld meget billigere. Du kan f.eks få en øl for en 20’er i weekenden og fadøl(0,75 liter) for 40 kr. Husets shots koster 15 kr og du kan få 10 shots for 100 kr.

Her er som regel til at finde en plads, så hvis i er flere, er det et godt sted at nyde en øl og den gode stemning.

Åbningstider

Mandag – onsdag: 11.00 – 04.00
Torsdag – lørdag: 11.00 – 05.00
Søndag: Lukket, undtagen søndage før helligdage, hvor der altid er åbent

Tlf – 86 12 10 37

Hjemmeside – Vinstuen.com

 

Lignende artikler

Frederiks bar aarhus

4763
Den Hvide Hest

3257